Om os

Noorbohandelens Historie

Noorbohandelen åbnede i 2007, som Danmarks første specialforretning for kvalitetsspirituosa i løsvægt på den lille ø Nyord nord for Møn. Nyord er sin helt egen, en lille lomme i tiden og en natur- og kulturperle. Om du kommer i bil, på cykel, vandrende eller sejlende, vil du nyde øens ro, sommerens tusindvis af kvidrende fugle, de gamle, skæve landsbyhuse, blomstrende haver, den hyggelige havn, kirkens koncerter og den dejlige, afslappede stemning.

Siden åbningen har Noorbohandelen udvidet sit koncept med egen café med lokale specialiteter, herunder Nyord sennep. Noorbohandelen fremstiller også egne snapse og likører af lokale frugter, bær og urter. Noorbohandelen er også forhandler af en særlig fin produktion af kvalitets olivenolie og balsamico fra Sicilien, som tappes i smukke karafler efter kundens ønske.

Torvehallerne

I 2011 åbnede Noorbohandelen sin filial i Københavns nye torvehallerne. Her møder du på alle ugens dage kompetente medarbejdere, der rådgiver om Noorbohandelens produkter og serverer lækre drinks - om sommeren forfriskende drinks, en god vin eller et frisktappet MønBryg, og om vinteren serveres Noorbohandelens kendte gløgg.

wolfgang surth fra noorbohandelen i torvehaller med et skilt

I Maj 2021 overtog Uffe og Sara Skaaning Lind driften og siden ejerskabet af Noorbohandelen - stadig i tæt samarbejde med Wolfgang - som står for produktion af Nyord sennep og den prisbelønnede gløgg.